Spørgsmål:
Hvordan printer jeg en kvittering i PDF-format?
Svar:
I systemet kan du udskrive en kvittering i PDF-format. Funktionen er fordelagtig, hvis du eksempelvis skal sende en kopi til en kunde.
Du printer en kvittering i PDF-format ved at følge disse trin:
Trin 1:
- Tryk på Vis, og tryk derefter på Dagsoversigt. 
Trin 2: Der åbnes et nyt vindue.
- Tryk på Åben dag (nr. 1). 
Trin 3: Der åbnes et nyt vindue.
- Tryk på det ønskede år og måned (nr. 2). 
- Tryk på den ønskede dag (nr. 3) 
- Tryk på Ok (nr. 4). 
Trin 4: Du kommer nu tilbage til vinduet med dagsoversigt.
- Tryk på Udskriv bon - vælg printer (nr. 5). 
- Tryk på Microsoft Print to PDF (nr. 6). 
- Tryk på Udskriv (nr. 7). 
Der dukker nu et vindue op, hvor du kan bestemme placeringen af kvitteringen i PDF-format. Du kan herefter sende PDF-dokumentet til kunden.