OBS: I langt de fleste tilfælde er det ikke smart at have flere lagre.
Du skal derfor tænker dig godt om, før du manuelt opretter flere lagre, da det kræver registrering af alle flytninger for at kunne få korrekte lagerværdier.
Hvis du alligevel har valgt at have flere lagerområder i én afdeling er det meget vigtigt at registrere salget af en vare i det rigtige lagerområde
Dette kræver du forbinder din arbejdsstation til det pågældende lager.
Når en arbejdsstation er forbundet til et lagerområde, vil alle varer solgt, blive trukket fra det lager.
Du forbinder et lager til en arbejdsstation ved at følge disse trin:
Trin 1:
Tryk på Opsætning, og tryk derefter på Flexybox Administration.
Tryk på Grundopsætning, og tryk efterfølgende på Arbejdsstationer.
Trin 2: Der åbnes et nyt vindue.
Dobbeltklik på den arbejdsstation, du vil forbinde til et lagerområde (nr. 1).
Trin 3: Der åbnes et nyt vindue.
Tryk på Arbejdsstation (nr. 2).
Tryk på pil ned ved Benyt følgende lager (nr. 3) og vælg det lagerområde, der skal forbindes til denne arbejdsstation.
Tryk på OK for at gemme ændringen.