I denne vejledning vil vi forklare forskellen på reel lønprocent og drift lønprocent.
Forskellen på reel lønprocent og drift lønprocent handler om, hvordan du vil regne månedslønnede medarbejdere med i din lønprocent.
Når der er tale om reel lønprocent, fordeler du lønnen på en månedslønnet medarbejder ligeligt ud på alle dage i måneden.
Når der er tale om drift lønprocent, omregner du lønnen på en månedslønnet medarbejder til en timeløn, og du medregner kun lønnen de timer, som medarbejderen er skemalagt.
Vi vil i følgende eksempler gennemgå, hvordan det vil se ud at skemalægge henholdsvis reel lønprocent og drift lønprocent.
Husk! Du kan finde rapporten, der viser beregningerne af lønprocenter på en given dag, ved at følge vejledningen: Sådan finder du dagsrapport om lønprocent
I eksemplerne er der lagt et budget på 650.000 kr. for maj, hvor disse er fordelt ligeligt på alle dage.
Det vil sige; 20.967,74 kr. pr. dag
Der er følgende medarbejdere i eksemplet:
Anders Andersen | Måneds lønnet | 32.000 kr. for 160 timer |
Bent Bentsen | Timelønnet | 198 kr. pr. time |
Christian Christiansen | Timelønnet | 198 kr. pr. time |
Der er et lønkost tillæg på 15 %
Reel løn
For at sætte FlexyBox-systemet til at vise reel løn, skal du følge denne vejledning: Sådan ændrer du visning af lønprocent
Kom derefter tilbage til denne vejledning.
Når du får vist reel lønprocent, betyder det, at månedslønnede er placeret som en basekost. Det vil sige, at inden der er lagt nogle vagter ind, vil der figurere udgifter (nr. 1).
Basekost pr. dag for Anders Andersen, som er månedslønnet, vil blive udregnet således:
(32.000 / md * 1.15) / antal dage i måneden = basekost pr. dag
Det betyder, at uanset hvor mange timer du skemasætter Anders Andersen, så vil lønprocenten ikke ændre sig (nr. 2).
Skemasætter du derimod Bent Bentsen, som er timelønnet, så vil det have indvirkning på lønprocenten (nr. 3).
Regnestykket vil i den forbindelse se således ud:
Anders Andersen | (32.000 / 31) x 1,15 = | 1.187,10 |
Bent Bentsen | (10 x 198) x 1,15 = | 2.277,00 |
Lønprocent | (3.464,1 / 20.967,74) x 100 = | 16,52 % |
Du skal hertil være opmærksom på, at hvis Anders Andersen, som er månedslønnet, bytter med Christian Christiansen, som er timelønnet, så vil regnestykket komme til at se meget anderledes ud (nr. 4).
Regnestykke vil i det tilfælde se således ud:
Anders Andersen | (32.000 / 31) x 1,15 = | 1187,10 |
Bent Bentsen | (10 x 198) x 1,15 = | 2.277,00 |
Christian Christiansen | (10 x 198) x 1,15 = | 2.277,00 |
Lønprocent | (5.741,1 / 20.967,74) x 100 = | 27,38 % |
Drift løn
For at sætte FlexyBox-systemet til at vise drift løn, skal du følge denne vejledning: Sådan ændrer du visning af lønprocent
Kom derefter tilbage til denne vejledning.
Når du får vist drift lønprocent, betyder det, at der ikke bliver vist nogen udgift / lønprocent, før der bliver skemasat en medarbejder (nr. 1).
Skemasætter du Anders Andersen, som er månedslønnet, vil han, ligesom de timelønnede medarbejdere, også have indflydelse på den viste udgift / lønprocent (nr. 2).
Regnestykket vil i den forbindelse se således ud:
Anders Andersen | (10 x (32.000/160)) x 1,15 = | 2300 |
Bent Bentsen | (10 x 198) x 1,15 = | 2277 |
Lønprocent | (4577/20967,74) x 100 = | 21,83 % |
Hvis Anders Andersen, som er månedslønnet, bytter vagt med Christian Christiansen, som er timelønnet, så vil regnestykke komme til at ændre sig, men ikke så meget, som ved visning af reel løn (nr. 3).
Regnestykke vil i det tilfælde se således ud:
Christian Christiansen | (10 x 198) x 1,15 = | 2277 |
Bent Bentsen | (10 x 198) x 1,15 = | 2277 |
Lønprocent | (4.554 / 20.967,74) x 100 = | 21,72 % |
Opsummering
Vi mener ud fra ovenstående eksempler, at du med drift lønprocent får et mere reelt billede af, hvad det har kostet at drifte denne dag end du gør med reel lønprocent.
De fleste systemer viser reel lønprocent, men det kan give et mærkeligt udsving på dage, hvor månedslønnede medarbejdere ikke er på arbejde.
Det kan også give et billede af, at de månedslønnede medarbejdere er ”billige” at sætte i vagtplanen, fordi lønprocenterne ikke ændre sig, da de i forvejen er medregnet på alle dage. Dette er dog ofte det modsatte, da månedslønnede ofte får højeste månedsløn.
Du kan se en opsummering af forskellen på lønprocenten hos reel lønprocent og hos drift lønprocent, når en månedslønnet byttes ud med en timelønnet i skemaet nedenfor.
Visning | Medarbejder | Udregning | Lønprocent |
Reel lønprocent | Anders (måned) | (32.000 / 31) x 1,15 = 1.187,10 | |
Reel lønprocent | Bent (time) | (10 x 198) x 1,15 = 2.277,00 | |
(3.464,1 / 20.967,74) x 100 = 16,52 % | |||
Reel lønprocent | Anders (måned) | (32.000 / 31) x 1,15 = 1.187,10 | |
Reel lønprocent | Christian (time) | (10 x 198) x 1,15 = 2.277,00 | |
Reel lønprocent | Bent (time) | (10 x 198) x 1,15 = 2.277,00 | |
(5.741,1 / 20.967,74) x 100 = 27,38 % | |||
Drift lønprocent | Anders (måned) | (10 x (32.000/160)) x 1,15 = 2300 | |
Drift lønprocent | Bent (time) | (10 x 198) x 1,15 = 2277 | |
(4577/20967,74) x 100 = 21,83 % | |||
Drift lønprocent | Christian (time) | (10 x 198) x 1,15 = 2277 | |
Drift lønprocent | Bent (time) | (10 x 198) x 1,15 = 2277 | |
(4.554 / 20.967,74) x 100 = 21,72 % |