Spring videre til hovedindholdet
Sådan sætter du online bordbooking op
Opdateret for over en måned siden

I systemet er det muligt at sætte online bordbooking op. Hertil er der forskellige trin, som du skal gennemgå for at opsætningen bliver optimal.

De forskellige trin giver dig mulighed for at specificere bordbookingen, så den netop passer på din virksomhed. Det kan gøre arbejdsprocesserne hos medarbejderne lettere at udføre, så de kan fokusere på at yde en god service til kunderne.

Husk! Dette kræver, at du har en licens: Online bordbestilling - Standalone eller FlexyPOS+, som inkluderer online.

I vejledningen kan du læse om:

  • Indstillinger for online bordbooking

  • Opret og rediger generel restaurant guide

  • Sæt restaurant områder op

  • Sæt en bookingregel op

Indstillinger for online bordbooking

Det første du skal gøre, er at tage stilling til indstillingerne for online bordbooking.

Trin 1:

  • Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.

  • Tryk på Grundopsætning, og tryk efterfølgende på Systemindstillinger.

Trin 2: Der åbnes et nyt vindue.

  • Tryk på pil ned ved Booking systemer (nr. 1).

  • Tryk på pil ned ved Bordbestilling (nr. 2).

  • Tryk på Online (nr. 3).

Du skal nu tage stilling til forskellige indstillinger.

  • Tryk på Rediger ved Seneste booking tidspunkt (nr. 4). Der åbnes et nyt vindue. Du skal her vælge, hvor sent kunder kan foretage bookingen inden reservationen. Det kan eksempelvis være to timer inden eller dagen inden kl. 14:00. Tryk på Gem Ændringer.

  • Indtast antal dage, som kunder har mulighed for at booke frem i tiden ved online bordbooking ved Maks dage i fremtiden (nr. 5). I eksemplet er det som standard 30 dage.

  • Indtast antal personer dine kunder maksimalt kan booke til online ved Maks personer online (nr. 6). I eksemplet er det 20 personer.

1_til_6.png

Trin 3:

  • Rul ned indtil du kommer til Kunder kan ændre deres booking og Vis kun tilgængelige tider.

  • Sæt flueben ved Kunder kan ændre deres booking (nr. 7), hvis du gerne vil give dine kunder mulighed for at kunne rette i deres booking. Hvis linket findes i mailen kan kunden altid slette deres booking, men som standard er funktionen ikke slået til.

  • Sæt flueben ved Vis kun tilgængelige tider (nr. 8), hvis du kun vil have, at ledige tider skal blive vist i online booking. Som standard er funktionen ikke slået til.

  • Tryk på OK i indstillingsvinduet for at gemme ændringerne.

7_og_8.png

Det næste du skal gøre, er at tage stilling til restaurant guide.

Opret og rediger generel restaurant guide

Du tager stilling til restaurant guiden ved at følge denne vejledning: Sådan sætter du restaurant guide op . Når du har udført vejledningen, skal du vende tilbage til denne vejledning.

Det tredje du skal gøre, er at tage stilling til restaurant områder.

Det kan eksempelvis anvendes til at styre, hvilke åbningstider en bestemt restaurant skal følge.

Sæt restaurant områder op

Du sætter restaurant områder op ved at følge denne vejledning: Sådan sætter du restaurant områder op . Når du har udført vejledningen, skal du vende tilbage til denne vejledning.


Det fjerde og sidste du skal tage stilling til, er at opsætte bookingregler.

Sæt en bookingregel op

Du kan se, hvordan du generelt sætter bookingregler op ved at følge vejledningen: Sådan tilføjer du en bookingregel generelt

Du kan eksempelvis opsætte bookingregler, som:

  • Opsætning af bekræftelses email/sms

  • Påmindelse dagen før

  • Tak for besøget dagen efter

  • Mail hvis bookingen har en kommentar

Besvarede dette dit spørgsmål?