I systemet kan du sætte betaling op til elektronisk menukort.
Du kan på den måde tilføje forskellige former for betaling som eksempelvis kort og MobilePay samt bestemme, hvornår menukortet skal spørge kunden om betaling.
Funktionen er tilgængelig fra version 20.4 og frem.
Sådan sætter du betaling op til elektronisk menukort
Trin 1:
Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.
Tryk på Kasse system, og tryk efterfølgende på Elektronisk Menukort. (Du skal muligvis rulle op i kolonnen for, at Elektronisk Menukort kommer til syne).
Trin 2: Der åbnes et nyt vindue.
Tryk på pil ned ved Payment terms (nr. 1). Her kan du vælge, at kunden:
altid skal spørges om betaling.
aldrig skal spørges om betaling.
kun skal spørges om betaling, når kunden ikke har en åben regning.
Tryk på pil ned ved Payment type (nr. 2) og vælg de betalingstyper kunden kan bruge. I eksemplet er det kort og Mobile Pay.
Tryk på OK.
Trin 3:
I det elektroniske menukort vil betaling nu se ud som på nedenstående billede.
Tryk på en af de betalingstyper, som du har sat op (nr. 3). I eksemplet kan du vælge mellem Kort transaktion og Mobile Pay.
Trin 4: Der åbnes et nyt vindue.
Tryk enten på den korttype du har eller MobilePay (nr. 4).
Derefter vil kunden blive bedt om enten at indtaste kortoplysninger eller telefonnummer.