Spørgsmål:
Hvordan tilføjer jeg lande til bookinger / kundekartotek?
Svar:
I systemet kan du vælge, hvilke lande du vil tilføje til dine bookinger.
Funktionen gør, at du kan vælge de lande, som I får kunder fra. Tilføjelsen af lande er også med til at tilpasse kundeoplysningerne ift. eksempelvis postnr. og by, så de passer til det pågældende land. Du kan samtidig anvende informationerne om landene til at lave statistik og få et overblik over, hvor dine kunder kommer fra.
Husk! Når først landet er tilføjet, kan det ikke slettes under menuen igen.
Denne vejledning indeholder to delvejledninger:
Sådan tilføjer du lande til bookinger
Sådan ændrer du lande på bookinger
Du tilføjer lande til bookinger ved at følge disse trin:
Sådan tilføjer du lande til bookinger
Trin 1:
Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.
Tryk på Grundopsætning, og tryk efterfølgende på Generelle indstillinger.
Trin 2: Der åbnes et nyt vindue.
Tryk på Lande (nr. 1).
Tryk på det/de lande, du gerne vil tilføje som valgmulighed til bookinger under Ikke aktive lande (nr. 2). Du tilføjer flere lande ved at trykke på det første land og efterfølgende holde Ctrl-knappen nede, hvorefter du trykker på de andre lande.
Tryk på pil til højre (nr. 3) for at vælge det/de valgte lande. Du vil nu se de valgte lande i feltet under Aktive lande (nr. 4).
For at fravælge lande trykker du på det pågældende land, og derefter trykker på pil til venstre (nr. 5).
Tryk på Gem for at gemme ændringerne.
Sådan ændrer du lande på bookinger
Trin 1: Du vil nu kunne vælge de tilføjede lande i bookinger.
Tryk på det tidspunkt kunden vil booke til (nr. 1). Bookingen kommer til syne nedenfor.
Tryk på boksen med landeforkortelsen (nr. 2). I eksemplet er det DK.
Der åbnes et nyt vindue. Tryk på det land (nr. 3) kunden kommer fra. I eksemplet er det Sverige.
Tryk på Ok (nr. 4)
Trin 2:
Landet er nu ændret til Sverige med forkortelsen SE (nr. 5).