Spring videre til hovedindholdet
Sådan fejlsøger du på bonprinter
Opdateret for over 10 måneder siden

Hvis en bonprinter pludselig holder op med at printe, skal du prøve nedenstående punkter først:

  • Tjek printer-køen og annuller de dokumenter der evt. måtte ligge derinde.

  • Genstart print spooler tjenesten.

  • Tjek om bonrulle sidder rigtigt i.

  • Tjek kabler (evt. tag dem ud og sæt dem i igen).

  • Tjek printer port under Printer Egenskaber.

  • Genstart printer.

Løser ovenstående punkter ikke problemet, så gennemgå mulighederne herunder for henholdsvis USB og netværks printere.

USB-printer

Hvis der er installeret flere Citizen CT-S2000 USB printere på samme maskine, er det vigtigt, at S/N ændres. Hvis dette ikke gøres kan printerne finde på at skifte navn og installere flere printere, når computeren genstartes.

Funktionen er med i nyeste version af POS Printer Utility, som kan hentes her: POS Printer Utility

POS_Printer__utility.jpg

Netværksprinter

Der kan være flere årsager til, at en netværksprinter ikke vil printe.

  • Den har ikke netforbindelse.

  • Den har skiftet IP-adresse.

  • Der er en anden enhed på netværket, der blokerer.

  • Den er gået i BIOS mode.

Tjek om du i kommandprompten kan pinge den IP-adresse printeren er sat op med i windows.
IP'en ser du i Printer Egenskaber under Porte. Får du ikke noget svar tilbage, er printeren enten offline, eller har fået ny IP-adresse.

IP-adressen på printeren kan tjekkes på følgende måder:

  • Print en konfigurationside fra printeren.
    For at få en konfigurationsside ud af den Citizen printer, der kører netværk, skal du trykke på den blå knap på selve netværksmodulet bag på printeren.

  • Scan netværket:
    Advanced IP-Scanner er et værktøj, som scanner netværket.
    På den måde kan du se printere på netværket, og hvis der evt. er andre enheder på, som skulle have samme IP-adresse, og derved skabe konflikt.
    Advanced IP-Scanner kan hentes her: Avanced IP-scanner

Har den skiftet IP-adresse, skal der sættes en fast IP-adresse på den, og bagefter evt. ændres i windows. Følg denne vejledning for at sætte fast IP-adresse på printer.

Hvis der på konfigurationssiden står, at den har en adresse, der starter med 169.254... betyder det, at printeren ikke modtager en IP fra routeren. Kunden skal derfor tjekke kabler og netværksopsætning.

Hvis du får svar tilbage ved at pinge IP-adressen og kan bekræfte, at printeren også har den IP, men stadig ikke vil printe, kan det muligvis skyldes, at der er en anden enhed på netværket med samme IP-adresse.

Husk! Vil den stadig ikke printe, efter du har tjekket, at den er online og installeret, kan det hjælpe af gendanne den til fabriksindstillinger. Dette gøres ved at åbne browser og indtaste dens IP-adresse. Under Actions er der et felt, der hedder Factory reset.


Kendte problemer:

Flytning af netværksprinter:
Hvis en printer er blevet flyttet til en anden lokation og ikke vil virke, er det muligt, at det er fordi printeren har været låst til en bestemt IP-adresse. Netværkskortet i printeren skal derfor nulstilles.
Dette gøres således:

  • Sluk printeren.

  • Tryk og hold den blå knap (på netværkskortet) inde.

  • Tænd printeren. Begge LED lamper blinker hurtigt.

  • Slip den blå knap indenfor 5 sekunder. LED lamperne blink skiftevis.

  • Tryk og hold nede på den blå knap igen. Parametrene er nu nulstillet. Den gule LED lampe blinker nu.

  • Sluk printeren og tænd den igen. Netværkskortet er nu nulstillet til fabriksindstillinger.

  • Den kan nu findes på netværket igen.

Ingen DHCP-adresse bliver tildelt:
I nogle tilfælde får printeren ikke en TCP IP-adresse, men printeren kan godt ses i SEH Ethernet Utility.
Hvis du via http prøver at sætte en IP-adresse, så forsvinder printeren fra SEH utility eller den vises, men kan derefter ikke konfigureres.
OBS: Printeren kan mystisk nok tilgås via http på dens APIPA adresse.

Løsning:

  • Reset printeren til factory settings.

  • Refresh listen i SEH Ethernet Utility.

  • Højreklik på printeren (en fuld menu bør nu blive vist, hvis kun punktet IP Guide vises, er der noget galt).

  • Vælg IP-Guide.

  • Vælg Manuel og indtast ønskede IP-adresse.

  • Printeren er nu klar igen.

Printeren er gået i BIOS mode
Det sker nogen gange, at Citizen CT-S2000 bonprintere går i en tilstand, der kaldes BIOS mode.
Går printeren i BIOS mode, vil det ikke længere være muligt at tilgå den på almindelig vis.
Dette skyldes, at du har holdt den blå knap på netmodulet inde for længe.
Følg denne vejledning til at Genoprettet printeren

Besvarede dette dit spørgsmål?