Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerFlexyTableBorde, reservation, online booking
Sådan opsætter du bordprioritering og laver løbende omrokering
Sådan opsætter du bordprioritering og laver løbende omrokering
Opdateret for over en måned siden

I FlexyPOS er det muligt at bestemme, hvilken rækkefølge systemet skal placere gæsterne på bordene.

Funktionen gør, at du kan lave en optimal bordplan ift. det antal personer, som skal være ved bordene.

Husk! Funktionen skal være sat op for, at online bordbooking kan bruges.

Vejledningen indeholder følgende:

  • Sådan opsætter du bordprioritering

  • Sådan laver du løbende omrokering

Sådan opsætter du bordprioritering

Du skal lave en bordprioritet for de forskellige antal personer, som du ønsker systemet selv skal finde ud af at placere. Du kan læse mere om, hvordan du laver bordprioritet ved Sådan sætter du automatiseret bordplan op

Når det er gjort, vil systemet som standard placere gæsterne i rækkefølge. Det vil sige, at den første booking vil få første prioritet, den anden booking vil få anden prioritet osv.

Husk! Det betyder også, at hvis du som første prioritet ved to personer har valgt de samme borde, som du bruger til dine større selskaber, så vil de borde ikke være ledige, når systemet senere eksempelvis skal placere otte personer.

Et eksempel på dette kan være som følgende:

Ved to personer har du valgt at bruge følgende prioritet:

Prioritet et: Bord 1
Prioritet to: Bord 2
Prioritet tre: Bord 3
Prioritet fire: Bord 4

Ved otte personer har du valgt at bruge følgende prioritet:

Prioritet et: Bord 1 og Bord 2.
Prioritet to: Bord 1 og Bord 3.
Prioritet tre: Bord 1 og Bord 4.

I eksemplet vil én booking på Bord 1 blokere alle otte personers bookinger.

Sådan laver du løbende omrokering

Det kan også være interessant for dig hele tiden at genudregne bordplanen ved løbende at lave rokering af bordbookinger. På den måde vil systemet automatisk genplacere selskaber igen og igen ved at placere de største selskaber først.

Info: Det kan gøre prioriteringen nemmere, men det betyder samtidigt, at bordplanen hele tiden vil ændre sig indtil kunderne ankommer.

Trin 1:

  • Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.

  • Tryk på Grundopsætning, og tryk efterfølgende på Systemindstillinger.

Trin 2: Der åbnes nu et nyt vindue.

  • Tryk på pil ned ved Booking systemer (nr. 1).

  • Tryk på Bordbestilling (nr. 2).

Rul ned indtil du kommer til Omrokér løbende bord bookinger.

  • Sæt flueben ved Omrokér løbende bord bookinger (nr. 3).

  • Tryk på OK for at gemme ændringen, og slå funktionen til.

1_til_3.png
Besvarede dette dit spørgsmål?