I systemet kan du oprette en voucher.
Funktionen gør, at du kan tilpasse voucheren efter dine kunder og deres ønsker eller behov.
Du kan se en videovejledning her: Sådan opretter du en voucher
Sådan opretter du en voucher
Trin 1:
Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.
Tryk på Kasse system, og tryk efterfølgende på Gavebeviser / Vouchers. (Du skal måske rulle op i venstre kolonne for at finde knappen)
Trin 2: Der åbnes et nyt vindue.
Tryk på Opret ny.
Trin 3: Der åbnes et nyt vindue.
Indtast navn på voucheren (nr. 1). Det vil være fornuftigt at kalde den det samme som eksempelvis Smarbox-Brunch hos Smartboxen.
Indsæt notater til personalet under Beskrivelse til personalet (nr. 2). Dette vil kunden aldrig komme til at se. Det kunne eksempelvis være, at personalet, ved brug af denne voucher, skal være opmærksomme på, at der ikke indgår champagne i voucheren, og at det derfor er en god mulighed for mersalg.
Du skal nu tage stilling til, om det er en engangs voucher (nr. 3) eller om det er en voucher, som kan bruges flere gange (nr. 4), som eksempelvis en voucher på tre pizzaer.
Du skal også tage stilling til, om du kun indløser voucheren (nr. 5) eller om du også vil oprette / sælge voucheren (nr. 6). Dette er mest beregnet på online salg, og hvis du vil oprette en skabelon, som vil blive sendt ud til kunden ved køb.
Ved at trykke på (tilføj periode) (nr. 7) kan du sætte restriktioner ift. hvornår voucheren gælder (nr. 8). Dette kunne eksempelvis være en voucher på en tøsetirsdag, som kun kan bruges om tirsdagen.
Husk! Hvis der derimod er en voucher, som ikke har nogen begrænsninger ift. hvordan den skal bruges, kan du undlade at gøre noget i dette felt.
Tryk på Næste.
Trin 4: Der åbnes et nyt vindue.
Du skal her tage stilling til, om der skal faktureres automatisk eller manuelt (nr. 9).
Vælger du automatisk, skal du udfylde:
Voucherudbyder (nr. 10).
Du kan her søge i eksisterende kunder ved at trykke på forstørrelsesglasset, hvis du allerede har oprettet den udbyder, som der skal faktureres til.
Du kan også oprette nye kunder ved at trykke på plus, hvis det er en ny udbyder, du har indgået aftale med.
Beløb, der skal faktureres (nr. 11) - enten det faste beløb, som er aftalt med udbyder af voucher eller det fulde beløb, som voucher lyder på.
Tryk på Næste.
Trin 5: Der åbnes et nyt vindue.
Du skal nu tage stilling til, hvad kunden skal se på sin kvittering (nr. 12).
Tryk på de tre prikker ved hvilken vare der skal bruges når varen indløses (nr. 13) og vælg en vare. Varen skal være oprettet i systemet. Du opretter en vare ved at følge denne vejledning: Opret vare. Dette kunne være en sammensat vare - eksempelvis en brunch, som består af mad, kaffe og juice.
Tryk på de tre prikker ved om kunden skal opkræves et gebyr (nr. 14) og vælg et evt. gebyr for at indlæse voucheren. Husk! Dette vil dog meget sjælden bruges.
Tryk på Næste.
Trin 6: Der åbnes et nyt vindue.
Du skal nu tage stilling til om:
voucherkoden altid skal indtastes (nr. 15)
voucherkoden altid skal indtastes og matche en kode i vocherdatabasen (nr. 16) eller
voucherkoden slet ikke skal registreres (nr. 17).
Tryk på Næste.
Trin 7: Der åbnes et nyt vindue.
Marker ved Værdikupon (nr. 18), hvis voucher bare skal fratrække et beløb fra kundens regning. Dette bruges, hvis det ikke er vigtigt at begrænse, hvilke vare voucher kan bruges til.
Tryk på Alm. voucher (nr. 18). Denne mulighed bruges til at bestemme, hvilke varer der må trækkes ud af kundens regning. Det begrænser voucher til de pålydende varer. Denne funktion er mere retvisende ift. statistik.
Tryk på Næste.
Trin 8:
Vælg, hvordan der skal laves overstyring ved udløb af voucher (nr. 19).
Du kan hertil tilføje en regel (nr. 20).
Tryk på Færdig.
Voucheren er nu oprettet.