I systemet kan du sætte en bookingguide op.
Opsætningen gør, at du kan styre rækkefølge og pauser.
Du skal her give point til forskellige aktiviteter, så systemet ved, hvad der er godt at gøre, og hvad der er skidt at gøre.
Pluspoint er godt. Derfor vil løsninger med det højeste antal point blive lagt øverst. Du kan her give mellem 1 og 50.000.
Minuspoint er skidt. Du kan her give mellem -1 og -99999999 point.
-99999999 vil betyde, at systemet ikke vil vise forslaget, og at det derfor ikke er en tilladt mulighed.
Antallet af point vil afgøre rækkefølgen, som systemet vil lægge ting i, prioritere længde af pauser mm. Systemet vil på den måde udregne den mest optimale løsning for både bookingerne og kunderne.
Sådan sætter du en bookingguide op
Trin 1:
Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.
Tryk på Booking opsætning, og tryk efterfølgende Booking guide.
Trin 2: Der åbnes et nyt vindue.
For at tilføje tal skal du trykke på felterne under aktiviteterne. I eksemplet er aktiviteterne; Restaurant, Bowling mm.
Første aktivitet (nr. 1). Her bliver der givet et bestemt antal point for at denne aktivitet er den første.
Sidste aktivitet (nr. 2). Her bliver der givet et bestemt antal point for at denne aktivitet er den sidste.
Fri Faktor (nr. 3). Her bliver der givet point for hver ledig kapacitet, der er til rådighed. Hvis der eksempelvis er 8 ud af 16 ledige baner, vil der blive givet 8 gange det antal point, du indtaster i feltet.
X minutters pause (nr. 4). Du kan her lave en prioritering af pauselængden inden næste aktivitet.
X minutters pause efter (nr. 5). Du kan her lave en prioritering af pauselængden efter en aktivitet.
X minutters hul (nr. 6). Du kan her sætte en regel for om/hvor meget hul, der må være mellem forskellige bookinger af denne aktivitet.
Udenfor alle andre med tilbud (nr. 7). Du kan her bestemme, hvor mange point der skal gives til reservationer, der ligger uden for alle andre med samme tilbud.
I mellem andre med tilbud (nr. 8). Du kan her bestemme, hvor mange point der skal gives for at reservationen placeres imellem alle andre med samme tilbud.
Tryk på Gem ændringer for at gemme opsætningen af bookingguiden.