Systemet er som standard sat op til at lave en saldoopkrævning.
Det betyder, at hvis der er varelinjer eller medlemskaber, der er sat op til at blive opkrævet via PBS, så vil systemet altid opkræve kundens skyldige saldo. Dette sker for at sikre den størst mulige sikkerhed, så alle skyldige beløb bliver inddrevet
Denne vejledning indeholder følgende:
Følgende to eksempler viser saldoopkrævning, hvor funktionen er aktiveret.
Sådan gør du, hvis du har en kunde, der skal opkræves delvist faktura og PBS
Sådan gør du, hvis du vil udsætte en opkrævning midlertidigt
Sådan slår du saldoopkrævning fra
Følgende to eksempler viser saldoopkrævning, hvor funktionen er deaktiveret.
Følgende to eksempler viser saldoopkrævning, hvor funktionen er aktiveret.
Eksempel 1:
Denne konto vil blive opkrævet via PBS, da kunden har et PBS medlemskab.
Dato | Type | Tekst | Beløb |
01-01-2018 | PBS | Medlemskab | 199,00 |
02-01-2018 | Debiteret | Æble | 15,00 |
03-01-2018 | Debiteret | vand | 10,00 |
04-01-2018 | Debiteret | Sko | 39,00 |
I eksempel 1 vil kunden blive opkrævet; 263,00 kr.
Eksempel 2:
Denne konto vil blive opkrævet via PBS, da der er valgt, at varelinjen; vand skal opkræves via PBS.
Dato | Type | Tekst | Beløb |
01-01-2018 | Faktura | Medlemskab | 199,00 |
02-01-2018 | Debitering | Æble | 15,00 |
03-01-2018 | PBS | vand | 10,00 |
04-01-2018 | Debitering | Sko | 39,00 |
06-01-2018 | Betaling | Kontant betaling | -30,00 |
I eksempel 2 vil kunden blive opkrævet; 233,00 kr.
Info: Selvom der er en fakturabetaling på konto i eksempel 2, så vil systemet fortsat opkræve den fulde konto.
Sådan gør du, hvis du har en kunde, der skal opkræves delvist faktura og PBS
FlexyBox anbefaler, at du opretter to kundekontoer til kunden: Én med PBS medlemskab/varelinjer og én med udelukkende fakturering. På den måde vil alt, der skal opkræves via PBS, køre på en særskilt konto. Faktura og PBS vil derved aldrig give konflikt.
Sådan gør du, hvis du vil udsætte en opkrævning midlertidigt
Har du saldoopkrævning slået til, men ønsker på en enkelt konto at sikre, at linjer ikke bliver opkrævet via PBS, vil du kunne lave en midlertidig indbetaling på kontoen inden du kører PBS, for så at lave en tilsvarende udbetaling efter PBS er kørt.
Husk! Dette kræver, at du manuelt laver denne manøvre på de enkelte konti før og efter endt PBS kørsel.
Sådan slår du saldoopkrævning fra
I systemet er det muligt at deaktivere saldoopkrævning.
Deaktiveringen af funktionen gør, at der kun opkræves det beløb som i sig selv er sat til PBS opkrævning.
Trin 1:
Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.
Tryk på Grund opsætning, og tryk efterfølgende på Systemindstillinger.
Trin 2:
Tryk på pil ned ved Integrationer (nr. 1).
Tryk på Betalingsservice (nr. 2).
Rul ned indtil du kommer til Opkræv kundens saldo.
Fjern flueben ved Opkræv kundens saldo (nr. 3).
Tryk på OK.
Systemet vil nu kun opkræve de linjer, der aktivt er valgt som værende PBS opkrævninger.
Følgende to eksempler viser saldoopkrævning, hvor funktionen er deaktiveret.
Eksempel 1:
Denne konto vil kun blive opkrævet for linjen; medlemskab, da det er den eneste, som er markeret til opkrævning via PBS.
Dato | Type | Tekst | Beløb |
04-01-2018 | PBS | Medlemskab | 199,00 |
03-01-2018 | Debiteret | Æble | 15,00 |
02-01-2018 | Debiteret | Vand | 10,00 |
01-01-2018 | Debiteret | Sko | 39,00 |
I eksempel 1 vil kunden blive opkrævet; 199,00 kr.
Husk! Det resterende beløb vil du skulle sørge for at opkræve på anden vis - som eksempelvis fak-turering, kontant betaling eller lignende.
Eksempel 2:
Denne konto vil kun blive opkrævet for linjen; Vand, da det er valgt, at denne varelinje skal opkræves via PBS.
Dato | Type | Tekst | Beløb |
06-01-2018 | Faktura | Medlemskab | 199,00 |
04-01-2018 | Debitering | Æble | 15,00 |
03-01-2018 | PBS | Vand | 10,00 |
02-01-2018 | Debitering | Sko | 39,00 |
01-01-2018 | Betaling | Kontant betaling | -30,00 |
I eksempel 2 vil kunden blive opkrævet; 10,00 kr.
Husk! Det resterende beløb vil du skulle sørge for at opkræve på anden vis - som eksempelvis fak-turering, kontant betaling eller lignende.