I systemet kan du sætte en restaurant guide op.
Restaurant guiden gør det muligt at bestemme, hvordan gæsteflowet skal være i restauranten. Du kan lave en generel guide i opsætningen, som automatisk bliver udrullet for en valgt periode.
Du kan ændre de generelle guides for en enkelt dag, hvis du ønsker det. Det sker i FlexyPOS hovedvinduet ved at trykke på Restaurant guide. Retter du i restaurant guiden på den enkelte dag, vil den altid overskrive den generelle restaurant guide.
Info: Restaurant guiden er en vejledning til personalet for at sikre et optimalt flow.
Gennem restaurant guiden vil personalet blive advaret om de valgte grænser via farvekoder i tidstabellen, mens der foretages en booking. Hvis personalet har brug for at ignorere begrænsninger i visse tilfælde, er det muligt uden at programmet blokerer for bookingen. Derimod vil online booking altid holde sig inden for restaurant guiden og sikre, at den bliver fulgt.
Info: For at forstå hvordan restaurant guide (kapacitet) fungerer ift. åbningstider, kan du læse følgende vejledning: Hvordan fremtidssikrer jeg min virksomhed ift. kapacitet i åbningstiden?
Sådan sætter du en restaurant guide op
Trin 1:
Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.
Tryk på Booking opsætning, og tryk efterfølgende på Restaurant Guide.
Trin 2: Der åbnes et nyt vindue.
Tryk på Tilføj, for at tilføje en ny guide (nr. 1).
Tryk på en eksisterende guide (nr. 2), og tryk derefter på Rediger (nr. 3) for at redigere en guide.
Tryk på en eksisterende guide (nr. 2), og tryk efterfølgende på Slet (nr. 4) for at slette en guide.
I dette eksempel vil vi tilføje en ny guide.
Trin 3: Der åbnes et nyt vindue.
Indtast navn på guide (nr. 5). I eksemplet er det Mandag til Torsdag.
Tryk på pil ned ved Start og Slut (nr. 6) for at vælge periodens start- og slutdato. I eksemplet er det fra 08-07- 2019 kl. 00:00 til 11-07-2019 kl. 00:00.
I fanen Ugentligt har du mulighed for at vælge, hvilke ugedage guiden skal gælde for i den valgte periode (nr. 7). I eksemplet er det Mandag, Tirsdag, Onsdag og Torsdag.
Info: For at vælge flere dage skal du holde Ctrl-knappen nede på dit tastatur. Du finder ofte knappen i nederste venstre hjørne. Imens du holder Ctrl-knappen nede, så klikker du med musen på de ønskede dage.
I højre kolonne kan du vælge det ønskede antal gæstebesøg på bestemte tidspunkter i felterne under Max Personer (nr. 8) eller under Max Reservationer (nr. 9). Du kan læse om forklaringen af Max Reservationer og Max Personer i trin 4.
Husk! Hvis der ikke står nogen værdi, er der ingen begrænsning. Der er altså forskel på, om du ikke skriver en begrænsning eller om du skriver 0 ud fra et af felterne.
Interval i højre side (nr. 10) afgør de intervaller, der kan sættes point i restaurantguiden. Det er vigtigt, at denne matcher dine bookingintervaller, da det ellers kan forstyrre kundernes booking-muligheder.
Tryk på Gem Ændringer.
Trin 4: Forklaring på Max Personer og Max Reservationer:
Max Personer: Dette bestemmer, hvor mange personer, du maksimalt ønsker, ankommer på det valgte tidspunkt. Begrænsningen er på tværs af reservationer, og det er derfor underordnet hvor mange reservationer personerne er fordelt på.
Max Reservationer: Dette bestemmer, hvor mange forskellige selskaber/reservationer, du maksimalt ønsker, ankommer på det valgte tidspunkt.
I Eksemplet ovenover viser vi et scenarie, hvor vi maksimal ønsker, at 15 personer ankommer ad gangen, og at alle ankomster desuden kun sker hver halve time (ikke hvert kvarter).
I perioden fra 16:45-17:45 er der ingen begrænsning i ankomstflowet, og gæster kan altså komme indtil restauranten er fyldt.
Husk! Systemet retter sig efter den begrænsning, den møder først - enten personer eller reservationer.
Der er kun tale om begrænsning på antal ankomster og ikke på hvor mange antal samtidige personer/reservationer der må være i restauranten på det givne tidspunkt. Sidstnævnte styres via bordplanen og bordprioritering.
På nedenstående billede kan man se, hvordan du redigerer i booking intervallet. Disse indstillinger kan man finde inde under systemindstillinger. For at finde systemindstillinger kan du følge denne guide: Sådan finder du systemindstillinger, hvor du kan lave generelle opsætninger