Flexybox-systemet er designet, så databasen og hovedservicen (det program, der styrer jeres data) begge er placeret på én maskine.
Når I vælger en lokal server, har I ansvaret for at sikre, at maskinen er tændt, online og vedligeholdt. Dette ansvar bortfalder, når I vælger en hosted server hos Flexybox.
En hosted server vil give jer mere tid til at fokusere på jeres forretning og vil samtidig gøre fremtidig fejlsøgning nemmere for Flexybox. En hosted server sikrer, at alle jeres online aktiviteter altid er tilgængelige for jeres kunder.
En ulempe ved at have en hosted server er afhængigheden af jeres netværk. Netværket skal være stabilt og altid være online.
Når jeres database er placeret på en hosted server, betyder det, at den er i skyen. For at tilgå skyen skal I have internetadgang. Mister I internetforbindelsen, kan I ikke benytte Flexybox-systemet. Vi oplever dog, at internetstabiliteten generelt er blevet bedre, og at virksomheder i stigende grad er afhængige af internettet på tværs af værktøjer. Dette er dog stadig noget, du bør overveje nøje.
Fordelen ved at have en lokal server er, at I altid kan benytte Flexybox-systemet, også hvis I mister internetforbindelsen. Hvis I f.eks. driver en restaurant, hvor det er vigtigere at kunne afregne borde og udlevere kvitteringer til gæsterne end at modtage nye bookinger, anbefaler vi en lokal server.
Med "mistet internetforbindelse" mener vi, at I mister forbindelsen leveret af jeres internetudbyder. Dette kan ske, hvis internetudbyderen f.eks. graver et kabel over. Med andre ord skal jeres interne netværk altid fungere. Uden det interne netværk vil intet virke.
Fordele ved en hosted server:
Mindre ansvar for vedligeholdelse: Flexybox håndterer driften og vedligeholdelsen af serveren.
Altid online: Online aktiviteter er konstant tilgængelige for kunder.
Nem fejlsøgning: Gør det lettere for Flexybox at diagnosticere og løse problemer.
Giver jer tid til at fokusere på jeres forretning
Ulemper ved en hosted server:
Afhængig af en internetforbindelse: Systemet kan ikke tilgås uden en stabil internetforbindelse.
Netværksstabilitet kræves: Kræver, at jeres netværk altid er stabilt og online.
Fordele ved en lokal server:
Uafhængig af en internetforbindelse: Kan benyttes selvom I mister internetforbindelsen.
Lokal kontrol: Fuld kontrol over serverens drift og vedligeholdelse.
Ulemper ved en lokal server:
Mere ansvar: Kræver, at I selv sørger for, at serveren er tændt, online og vedligeholdt.
Fejlsøgning: Kan være vanskeligere uden ekstern support fra Flexybox.
Netværkskrav og anbefalinger:
Hav en fagkyndig person, som kan udrede, hvis nettet går. Flexybox kan som udgangspunkt ikke hjælper med netværksfejl.
Sørg for at latency ikke ligger over 30 MS. Oplevelsen af systemets reaktionsevne er i høj grad afhængig af netværkets ”latency”.
Hvis medlemmer/gæster skal benytte netværket, skal der være opdelt VLANS(gæstenetværk).
Alle enheder, som bruges af Flexybox, bør have en kablet internetforbindelse. Ved trådløse enheder skal man sørge for stabil trådløs dækning.
Anbefaling: Det er ikke nødvendigt, men qua man nu er dét mere afhængig af netværk, anbefaler vi at have en sekundær internetforbindelse eller et 4G/5G backup-modem, som kan tage over ved udfald.
Angående selve serverflytningen:
For at kunne gennemføre flytningen, har vi brug for at finde et tidspunkt, hvor I kan undvære systemet. Det er svært at give et helt præcist tidsskøn, da varigheden afhænger af jeres lokale maskine og internetforbindelsen. Normalt tager processen mellem 30 og 60 minutter, men i enkelte tilfælde kan det tage op til 2 timer, hvis der opstår uforudsete udfordringer.
Derfor skal vi finde et tidspunkt, der passer bedst ind i jeres kalender, så driftsforstyrrelsen bliver mindst mulig.