Spring videre til hovedindholdet

Sådan monterer og opsætter du din Flexybox vendingboks

Sådan tilslutter du din vendingboks til jeres vending- eller kaffemaskine og efterfølgende forbinder den til jeres system.

Opdateret i denne uge

Den fysiske opsætning

Vending-pakken fra Flexybox består primært af tre dele: selve vendingboksen, NFC-læseren (hvis man ønsker at give medlemmer mulighed for at scanne deres kort eller brik) og MDB-kablet.

Vendingboksen skal have strøm og data via MDB-kablet. Kablet tilsluttes derfor både vendingboksen og vendingautomaten, mens vendingautomaten er slukket. Herefter tilsluttes et LAN-kabel for internetadgang, og til sidst forbindes NFC-læseren via USB. Nedenfor ses en illustration af, hvordan opsætningen er tiltænkt:

Hvor MDB-kablet skal tilsluttes i automaten, kan Flexybox desværre ikke vejlede i. Vi anbefaler derfor, at du kontakter producenten af vendingautomaten.

Wifi opsæting

Flexybox fraråder kraftigt at benytte WiFi, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt, hvis det ikke er muligt at trække et LAN-kabel til vending- eller
kaffeautomaten.

For at forbinde vendingboksen til WiFi skal du gøre følgende:

  • Tryk på Connectivity (nr. 1).

  • Tryk på Network (nr. 2).

  • Tryk på det WiFi du gerne vil forbinde til (nr. 3).

  • Indtast WiFi-kode ved Key (nr. 4).

  • Tryk på Connect (nr. 5).

Opsætningen i Flexybox

Når vendingboksen er tilsluttet og tændt, skal vi starte med at finde dens IP-adresse. Det er nemlig via IP-adressen, at vi kan tilgå boksen og kontrollere, om den fungerer korrekt.

For at scanne efter IP-adressen skal du bruge:

  • En PC, der er tilsluttet det samme netværk som vendingboksen.

  • Et program, der kan scanne efter IP-adresser.

Hvis vendingboksen er forbundet til netværket, vil den kunne findes i IP-scanner-programmet. Enheden vil typisk hedde noget i stil med "Raspberry Pi" eller "minwinpc". Hvis du ikke kan finde vendingboksen, kan det skyldes, at boksen enten er defekt eller ikke er tilsluttet samme netværk som PC’en, du scanner fra. Oftest skyldes det sidstnævnte, hvorfor vi anbefaler at kontakte jeres IT-support for at sikre, at boksen er korrekt tilsluttet netværket. Alternativt kan du kontakte Flexybox med henblik på at få boksen udskiftet.

Når IP-adressen er kendt, kan du tilgå boksen via en browser. Indtast IP-adressen efterfulgt af :8080. Eksempel: 192.168.1.10:8080

Herefter vil hjemmesiden bede om login.

Brugernavn: Administrator

Password 1: p@ssw0rd
Hvis ikke 1 virker, så prøv:

Password 2: 1234

Nu er du logget ind, og vi anbefaler at opdatere de relevante oplysninger under "Device settings". Sørg for at navngive enheden korrekt og indstille den rette tidszone. OBS: Ændring af navn og tidszone vil medføre, at enheden genstarter. Vent derfor, til den kommer online igen efter navneændringen.

Nu er terminalen konfigureret og klar til at blive sat op i Flexybox.

  1. Gå til "Selvbetjenings automater" under Systemindstillinger. Klik derefter på Rediger for at tilføje en automat.

  2. Et nyt vindue popper frem, hvor man kan trykke "+" for at tilføje en ny automat

  3. Her kan du indtaste maskinekoden, som findes på et label på selve vendingboksen. Derefter kan du:

    • Navngive automaten

    • Opsætte hylder

    • Vælge afdeling

    • Angive, om en bestemt aktivitet skal være påkrævet for brug af denne automat

    Hvis maskinekoden ikke fremgår af boksen, kan du følge denne del af vejledningen for at finde koden og derefter fortsætte her fra punkt 3
    .

    OBS: Det er vigtigt, at VendingMachineType altid sættes til "Qibixx".

    Opsætning af produkter og hylder beskrives i punkt 4.

Når du skal kode dine produkter fra din salgsautomat op mod Flexybox, skal du angive, at vare/hylde/nummer X svarer til vare Y i Flexybox.

For eksempel at nummer 10 i automaten svarer til varenummer 464517 i Flexybox. På den måde bliver salget registreret korrekt i Flexybox.

Problemet opstår, når du på automaten trykker X – lad os sige 10 – men automaten fortæller Flexybox-systemet, at du har trykket 1. Hvis du ikke er klar over, at "10" egentlig registreres som "1", risikerer du at kode varerne forkert i hyldeopsætningen.

For at undgå at teste samtlige produkter manuelt, har vi udviklet en automat-tester. Den kan afkode rækkefølgen på varerne ved blot at teste tre produkter:

  • Første vare på første hylde

  • Første vare på sidste hylde

  • Sidste vare på sidste hylde

Til sidst trykker du på 'Beregn automatisk', og systemet afkoder nu automatens logik for de resterende varer. Det gør vi, fordi vi ved, hvilket nummer automaten starter fra – første vare på første hylde. Vi ved hvor mange produkter der er pr. række ved at identificere første vare på sidste hylde, og vi ved, hvornår produkterne slutter, da vi identificerer sidste vare på sidste hylde.

En visualisering af automaten og hvordan at 10 kan føre til 1, kunne se sådan ud:

Altså fysisk trykker du på 10, men automaten fortæller Flexybox, at der er trykket på 1. osv.

Her er, hvad du konkret skal gøre, for at bruge automattesteren:

  • Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.

  • Tryk på System, og tryk efterfølgende på Automat test.

Vælg nu det første produkt på første hylde. Når produktet er valgt, vil du i testeren kunne se, hvad automaten registrerer, at du har trykket på.

'Automat nr' viser, hvad automaten sender.

'Beregnet nr' er det nummer, automaten oplyser til Flexybox.

'Forventet nr' er det, vi kan justere det til det vi ønsker det skal være. Her vil man som udgangspunkt kunne støde på tre scenarier:

  1. Der er ingen fejl – det hele stemmer:

    Hvis 'Automat nr' er 10 og 'Beregnet nr' også er 10, er der ingen grund til ændringer. Automaten følger den forventede rækkefølge, og Flexybox modtager den korrekte information. I dette tilfælde kan du gå direkte videre til hyldeopsætningen.

  2. Der er behov for ændring:
    Hvis både 'Automat nr' og 'Beregnet nr' viser 1, men du faktisk har trykket på 10, skal du opdatere systemet, så det forstår, at 1 = 10.

    I feltet 'Forventet nr' skriver du derfor 10. Gentag denne proces for den første vare på sidste hylde og den sidste vare på sidste hylde.

    Afslut derefter ved at trykke på 'Beregn automatisk'.

  3. Der er fejl i opsætningen af selve automaten:
    Hvis hylden ikke bliver fundet, skal du tjekke opsætningen af automaten. Det kan f.eks. skyldes, at en slaveautomat er tilføjet til en hovedautomat, der ikke understøtter dette. Det kan også skyldes tekniske problemer i kommunikationen mellem automaten og Flexybox vendingboks.

Det kan også være du ved en fejl har sat forkert værdi her, under opsætningen for selve automaten:

Sådan finder du dine hyldenumre, hvis der ikke er logik i nummereringen

Hvis din vendingmaskine bruger tilfældige hyldenumre. (f.eks. 205, 880) i stedet for en logisk rækkefølge (10, 11, 12 … 20, 21 …), skal du gøre det manuelt:

Trin 1:

  • Tag én hylde ad gangen ud.

  • Notér hvilken vare der er på hylden, og hvilket nummer hylden har fysisk.

  • Gå til Vareopsætning i Flexybox.

  • Indtast hyldenummer manuelt ud for den rette vare.

  • Gentag for alle hylder.

BEMÆRK: Vær opmærksom på, at hvis den ikke registrerer et hyldenummer, skal du vente 30 sekunder, før du skanner igen.

Trin 2:

Nu har du styr på, hvordan automaten definerer de forskellige hyldenumre, og du har givet Flexybox den nødvendige forståelse. Så nu er du klar til at sætte hylderne op.

  • Tryk på 'Gå til hyldeopsætning', og tryk derefter på 'Produkter'.

  • Tryk på 'Rediger', og tryk efterfølgende på 'plus-ikonet'.

  • Angiv Hyldenummeret og hvilken vare den fører til i Flexybox.

Tager du udgangspunkt i vores tal-eksempler fra automat-testeren, ville du skulle vælge, at hylde 10 fører til vare X i Flexybox.

Sådan finder du maskinekoden, hvis ikke den stå på selve boksen

Start med at tilgå selve Vendingboksen via dens IP, i en browser. Dernæst skal du:

  • Tryk på Apps (nr. 5).

  • Tryk på Apps manager (nr. 6).

5_til_7.jpg
  • Tryk på File explorer (nr. 8).

  • Tryk på LocalAppData (nr. 9).

8_og_9.jpg
  • Tryk på FlexyBoxVendingApp (nr. 10).

10.jpg
  • Tryk på LocalState (nr. 11).

11.jpg
  • Tryk på logs (nr. 12).

12.jpg
  • Du kan her se logfilerne (nr. 13).

13.jpg
  • Du skal nok vælge den logfil som er nyest og IKKE hedder TRACE til sidst. Du trykker på Download knappen ud ved højre:

    Hvorefter man åbner logfilen lokalt.

  • I logfilen skal man kigge efter "Machine identifier" som har noteret maskinekoden.

Besvarede dette dit spørgsmål?