Denne vejledning beskriver en fakturas flow ift. bogføring.
En faktura vil fremgå af dagsrapporten den dag, hvor fakturaen bliver debiteret. Fakturaen vil fremgå igen den dag, den bliver betalt.
Når en faktura debiteres i FlexyBox systemet, vil der blive lavet et salg på de varer, der er solgt, og samtidig vil pengene blive lagt som et skyldigt beløb.
Når en faktura udfaktureres, vil der ikke ske yderligere rent bogføringsmæssigt, da fakturaen allerede er bogført den dag, den blev solgt.
Når en faktura markeres som betalt, vil den igen fremgå fra dagsrapporten. Denne gang vil kundens skyldige beløb blive nedskrevet.
Et eksempel på dette kunne se således ud:
d. 30-10-2017 køber SAS 4 x buffet. Der vil her blive dannet omsætning, og fakturaen vil fremgå på dagsrapporten.
d. 31-10-2017 sendes fakturaen til kunden. Der vil her ikke blive påført noget på dagsrapporten.
d. 15-11-2017 betaler SAS fakturaen via en bankoverførsel, og den registreres som betalt i systemet. Dagsrapporten vil her vise, at kundens saldo er nedskrevet, og at beløbet er modtaget på banken.