Spørgsmål:
Hvordan opsætter jeg minimumsdato / første salgsdato for oprettelse af klippekort / medlemskab?
Svar:
Du kan opsætte minimumsdato / første salgsdato for oprettelse af klippekort / medlemskab.
Funktionen gør, at du kan oprette klippekort eller medlemskab med det samme og sætte dem til salg online, men det sikrer samtidig, at disse først bliver synlige for kunder på en bestemt dato og tidspunkt.
Dette kan eksempelvis være relevant ift. kampagner eller tidsbegrænsede tilbud.
Husk: Reglen er synlig på online salg.
Du opsætter minimumsdato / første salgsdato for oprettelse af klippekort / medlemskab ved at følge disse trin:
Trin 1:
Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.
Tryk på Moduler, og tryk efterfølgende på Kontrakter (medlemskaber).
Der åbnes et nyt vindue.
Tryk på Opret ny, og vælg enten Almindelig kontrakt eller Klippekort kontrakt.
Tryk på Fortsæt.
Trin 2:
Tryk på Oprettelsesregler (nr. 1).
Tryk på det grønne plus (nr. 2).
Der åbnes et nyt vindue.
Tryk på Minimumsdato for oprettelse (nr. 3), og tryk på Fortsæt.
Trin 3: Der åbnes et nyt vindue.
Vælg dato og tidspunkt (nr. 4), og tryk på OK.
Trin 4:
Tryk på Gem i Ny kontrakt-vinduet for at gemme klippekortet eller medlemskabet.