Spring videre til hovedindholdet

Fortnox

Send godkendte dagsafslutninger automatisk fra Flexybox til Fortnox. Opsætning, godkendelse af adgang og fejlbeskeder.

Med Fortnox-integrationen sender Flexybox automatisk dine godkendte dagsafslutninger til Fortnox som verifikationer.

Du skal derfor ikke selv taste dagens salg og betalinger ind i Fortnox.

Fortnox-integrationen er tilgængelig fra version 26.3.

Hvad sender Flexybox til Fortnox?

  • Godkendte dagsafslutninger bogføres som verifikationer med de kontonumre, du har sat op i Flexybox.

  • Beløbene sendes altid i svenske kroner (SEK).

  • Hvis indstillingen Upload dagsrapport til bogføringssystem er slået til, vedhæftes dagsrapporten som PDF.

Data sendes kun fra Flexybox til Fortnox.
Ændringer, du laver i Fortnox, bliver ikke sendt tilbage til Flexybox.

Hvad skal være på plads, før du sætter Fortnox op?

  1. Et Fortnox-abonnement, der giver adgang til integrationer.

  2. Et Fortnox-login med adgang til den virksomhed, der skal bogføres i.

  3. Kontonumre på varegrupper, betalingstyper og specialkonti i Flexybox. Følg vejledningen Sæt en integration op til Bogføring. Kontonumrene skal findes i kontoplanen i Fortnox.

  4. Navnet på den verifikationsserie i Fortnox, som Flexybox skal bogføre i.

Vælg Fortnox som økonomisystem

Step 1:

  • Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.

  • Tryk på Grundopsætning, og tryk efterfølgende på Systemindstillinger.

Step 2:

  • Tryk på pil ned ved Kassesystem (nr. 1).

  • Tryk på Bogføring (nr. 2).

  • Vælg Fortnox ved Økonomisystem (nr. 3).

  • Tryk på OK for at gemme ændringerne (nr. 4).

Afdelingen bogfører nu i Fortnox.

Info: Økonomisystem vælges pr. afdeling. Har du flere afdelinger, skal du vælge Fortnox for hver afdeling, der skal bogføres i Fortnox.

Angiv verifikationsserien i Fortnox

Step 1:

  • Tryk på Opsætning, og tryk derefter på Flexybox Administration.

  • Tryk på Grundopsætning, og tryk efterfølgende på Systemindstillinger.

Step 2:

  • Tryk på pil ned ved Integrationer (nr. 1).

  • Tryk på pil ned ved Bogføring (nr. 2).

  • Tryk på Fortnox (nr. 3).

  • Angiv verifikationsserien fra Fortnox i feltet Kassekladde navn (nr. 4).

  • Tryk på OK for at gemme ændringerne (nr. 5).

Flexybox bogfører i den valgte verifikationsserie. Kassekladde navn gælder for alle afdelinger.

Giv Flexybox adgang til Fortnox

Step 1:

  • Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.

  • Tryk på Grundopsætning, og tryk efterfølgende på Systemindstillinger.

Step 2:

  • Tryk på pil ned ved Integrationer (nr. 1).

  • Tryk på pil ned ved Bogføring (nr. 2).

  • Tryk på Fortnox (nr. 3).

  • Tryk på Aktiver Fortnox (nr. 4). Din browser åbner Fortnox.

  • Log ind i Fortnox, og godkend, at Flexybox får adgang til virksomheden.

  • Gå tilbage til indstillingsvinduet i Flexybox, og tryk på OK (nr. 5).

Flexybox er forbundet til Fortnox. Flexybox fornyer selv adgangen, så du skal ikke godkende igen, medmindre adgangen bliver fjernet i Fortnox.

Hvornår bliver dagene sendt til Fortnox?

Flexybox tjekker hvert 15. minut, om der er godkendte dagsafslutninger, og sender dem til Fortnox. En dag bliver først sendt, når dagen er godkendt. Se Hvordan godkender jeg dagsrapporter?

Når en dag er sendt til Fortnox, bliver dagen låst i Flexybox. Du kan justere overførslen her:

Step 1:

  • Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.

  • Tryk på Grundopsætning, og tryk efterfølgende på Systemindstillinger.

Step 2:

  • Tryk på pil ned ved Kassesystem (nr. 1).

  • Tryk på Bogføring (nr. 2).

  • Godkend automatisk dage efter denne dato (nr. 3): Dage efter datoen godkendes og sendes automatisk, så snart de er afsluttet.

  • Periode opsætning (nr. 4): Vælg, om Flexybox sender én dag, en hel uge eller en hel måned ad gangen.

  • Upload dagsrapport til bogføringssystem (nr. 5): Vedhæft dagsrapporten som PDF på verifikationen.

Fejlsøgning

Hvad gør jeg, når overførslen til Fortnox fejler?

  • Hvis en dag ikke kan sendes, viser Flexybox en systembesked med teksten 'En eller flere fejl skete ved overførsel af data til dit bogføringssystem' og årsagen. Flexybox prøver automatisk igen inden for 2 timer. Når fejlen er rettet, forsvinder systembeskeden ved næste overførsel.

Fejl: "Det ser ud til, at der er problemer med dit bogføringssystems adgangsoplysninger"

  • Adgangen til Fortnox er udløbet eller fjernet. Giv FlexyBox adgang igen. Se 'Giv Flexybox adgang til Fortnox'.

Fejl: "Bogføringssystemet godkendte login, men afviste adgangen til regnskabet"

  • Kontrollér, at dit Fortnox-abonnement giver adgang til integrationer, og at den bruger, der godkendte adgangen, har adgang til virksomheden. Følg derefter 'Giv Flexybox adgang til Fortnox' igen.

Fejl: "Konto nummeret der bliver brugt er ikke korrekt"

  • Et kontonummer i Flexybox findes ikke i kontoplanen i Fortnox. Ret kontonummeret i Flexybox, eller opret kontoen i Fortnox.

Fejl: "En eller flere posteringer er ajourført på en dato med ugyldigt år"

  • Regnskabsåret for datoen findes ikke i Fortnox eller er lukket. Opret eller åbn regnskabsåret i Fortnox. Beskeden viser, hvilke afdelinger og datoer det drejer sig om.

Fejl: "din aftale med dit bogføringssystem understøtter ikke upload af vedhæftninger"

  • Slå 'Upload dagsrapport til bogføringssystem' fra i Flexybox (se 'Hvornår bliver dagene sendt til Fortnox?'), eller få upload af vedhæftninger slået til i Fortnox.

Fejl: "Ingen forbindelse til økonomisystem"

  • Kontrollér internetforbindelsen på den computer, der kører Flexybox. Flexybox prøver automatisk igen efter 30 minutter.

Fejl: Beskeden er på svensk

  • Beskeden kommer direkte fra Fortnox og forklarer, hvad Fortnox har afvist. Ret forholdet i Fortnox, eller kontakt Flexybox support med beskeden.

Fejl: "Aktivering mislykkedes"

  • Godkendelsen af adgang til Fortnox kunne ikke startes. Prøv 'Giv Flexybox adgang til Fortnox' igen. Kontakt FlexyBox support, hvis fejlen fortsætter.

Tip: Står der 'Ukendt fejl' med en fejlkode, så send fejlkoden til Flexybox support.

Hvordan stopper jeg overførslen til Fortnox?

Step 1:

  • Tryk på Opsætning, og tryk derefter på FlexyBox Administration.

  • Tryk på Grundopsætning, og tryk efterfølgende på Systemindstillinger.

Step 2:

  • Tryk på pil ned ved Kassesystem (nr. 1).

  • Tryk på Bogføring (nr. 2).

  • Vælg Standard ved Økonomisystem (nr. 3).

  • Tryk på OK for at gemme ændringerne. (nr. 4).

Flexybox sender ikke flere dage til Fortnox fra afdelingen. Dage, der allerede er sendt, ligger fortsat i Fortnox.

Besvarede dette dit spørgsmål?