Før du går i gang
Bemærk! Følgende skal være på plads, før terminalen kan bruges:
Funktionen 'Benyt ny betalingsterminal integration' er slået til: Sådan aktiverer du 'Benyt ny betalingsterminal integration'
Betalingstypen til kortbetaling er sat op, så der ikke sker dobbeltregistrering (se afsnittet Undgå dobbeltregistrering nedenfor).
Alle medarbejdere, der skal bruge terminalen, har en email og en kundekode på deres medarbejderprofil, en kortkode (kort kode), der er unik (ikke delt med andre – heller ikke i andre afdelinger), og profilen er markeret som primær bruger.
Der er bonrullepapir i terminalen. Terminalen kan ikke gennemføre en betaling uden papir, da den skal kunne printe en kvittering. Bonruller kan købes hos Verifone.
FlexyWork-appen er opdateret til den nyeste version. Vi opdaterer appen løbende, så kontakt Flexybox, hvis du vil vide, hvilken version der er den nyeste. Se også Sådan finder du app-versionen nedenfor.
Netværk: port 9599
Terminalen skal kunne kommunikere med jeres Flexybox-server.
Har I en hostet server (Flexybox står for serveren), skal I ikke gøre noget. Det sørger Flexybox for.
Har I en lokal server (serveren står hos jer), skal port 9599 være åben for kommunikation til serveren. Er du i tvivl om, hvordan det gøres, så kontakt jeres IT-ansvarlige.
Klargør terminalen
Fjern beskyttelsesfilmen fra skærmen.
Sæt bonrullepapir i terminalen.
Sæt terminalen til strøm med den originale oplader.
Hav terminalens Terminal ID (Device ID) klar. Det får du fra Verifone.
Tip: Skifter du en gammel terminal ud, så tag et skærmbillede af opsætningen af den gamle terminal på arbejdsstationen i Flexybox, før du fjerner den. Så kan du altid se, hvordan den var sat op, hvis noget mangler bagefter.
Undgå dobbeltregistrering
FlexyWork-appen på Verifone-terminalen afstemmer beløbet, mens den afregner. Når kunden har betalt, bliver beløbet afstemt og sendt til Flexybox-systemet med det samme. Derfor må betalingstypen til kort ikke også afstemme i kasseopgørelsen.
Step 1:
Tryk på Opsætning, og tryk på Flexybox Administration.
Tryk på Kassesystem, og tryk på Kasseopgørelse.
Step 2:
Tryk på Værdier (nr. 1).
Vælg den betalingstype, du bruger til kortbetalinger, f.eks. kort, dankort eller kortbetalinger (nr. 2).
Tryk på Rediger (nr. 3).
Step 3:
Tryk på fanen; Standard (nr. 4).
Fjern flueben ved Opdater automatisk dagsrapport ved ind/udbet. (nr. 5).
Step 4:
Tryk på fanen; Betaling (nr. 6).
Fjern flueben ved Opdatér Centertotal ved Betaling (nr. 7).
Sørg for, at der er flueben ved Kan benyttes ved Betaling, og udfyld Navn ved betaling og Genvej ved betaling. Det er det, der giver knappen; KORT i kassen.
Tryk på Ok (nr. 8).
Sådan sætter du en terminal op generelt
Step 1:
Vælg sprog. I eksemplet er det dansk (nr. 1 til nr. 3).
Tryk på Næste (nr. 4).
Step 2:
Vælg dit wifi-netværk (nr. 5).
Terminalen spørger, om den må bruge mobildata, hvis wifi-forbindelsen forsvinder (Active SIM Detected). Tryk på Ja, godkend (nr. 6).
Skriv koden til wifi-netværket (nr. 7).
Tryk på Næste (nr. 8).
Step 3:
Terminalen viser skærmen Konfigurer Terminal ID.
Tryk på Enter Device ID Manually (nr. 9). Har du en QR-kode fra Verifone, kan du i stedet trykke på Scan QR Code.
Indtast terminalens Terminal ID i feltet Terminal ID (nr. 10).
Tryk på pil ned nederst på skærmen for at lukke tastaturet (nr. 11).
Tryk på Indsend (nr. 12).
Step 4:
Terminalen viser Vent et øjeblik og derefter Mange tak – Terminal ID opdateret.
Herefter søger terminalen efter softwareopdateringer. Vent, til den er færdig (nr. 13 til nr. 15).
Sådan sætter du FlexyWork op
Step 1:
Åbn FlexyWork-appen på terminalen.
Skriv et navn på terminalen.
Tryk på Fortsæt.
Tip: Giv terminalen et navn, så den er nem at genkende, f.eks. Afdeling-DKT-Serienummer (DKT = dankortterminal). Så kan I altid se, hvilken terminal der er hvilken.
Step 2:
Nu skal terminalen kobles til jeres Flexybox. Det gør du ved at logge ind med en medarbejderprofil. Så ved terminalen, hvilken virksomhed og hvilke afdelinger den hører til.
Du kan logge ind på to måder:
Scan QR-koden med din telefon. Telefonen åbner Flexybox, hvor du fuldfører godkendelsen.
Tryk på Verificer manuelt for at logge ind direkte på terminalen.
Info: Hvis du scanner QR-koden, skal du kun logge ind én gang. Bruger du samme telefon næste gang, er du allerede logget ind.
Step 3:
Indtast email fra din medarbejderprofil i feltet Email address (nr. 6).
Indtast din kundekode i feltet Password (nr. 6).
Tryk på Sign in (nr. 7).
Info: Kender du ikke din kundekode, eller skal den nulstilles, så brug følgende vejledning: Hvordan opretter og ændrer jeg kundekode?
Kontrollér, at koden på skærmen er den samme som på terminalen.
Tryk på Yes (nr. 8). Lad fluebenet ved Stay logged in være sat.
Info:
Hvis terminalen går i hvid skærm, er der gået for lang tid, før du loggede ind.
Luk FlexyWork-appen, og prøv at logge ind igen.
Step 4:
Tryk på Vælg en afdeling (nr. 9).
Step 5:
Vælg den afdeling, som terminalen hører til (nr. 10).
Info: Du kan ikke scrolle i listen. Kan du ikke se afdelingen, skal du søge efter den.
Step 6:
Tryk på Gem og afslut (nr. 11).
Step 7:
Terminalen er nu klar til at bruge FlexyWork (nr. 12).
Tryk på Gem og afslut igen for at afslutte (nr. 13).
Sådan finder du app-versionen
Supporten kan bede dig om at oplyse, hvilken version af FlexyWork-appen terminalen kører. Den kan du finde på to måder.
I FlexyWork-appen
Log ind med din korte kode.
Tryk på profilbilledet øverst i højre hjørne.
Versionen står nederst på profilsiden sammen med terminalens navn (Enhedsnavn).
Via app-ikonet på terminalen
Minimér FlexyWork-appen, så du kommer ud på terminalens startskærm.
Find FlexyWork-ikonet. Ligger det ikke på startskærmen, så træk det ud fra app-oversigten.
Tryk og hold på ikonet, og tryk på App-info.
Versionen står nederst på siden.
Sådan sætter du en terminal op til at være arbejdsstation
Step 1:
Indtast din korte kode (nr. 1).
Tryk på OK (nr. 2).
Step 2:
Tryk på Arbejdsstation tilstand (nr. 3).
Step 3:
Vælg arbejdsstation (nr. 4).
Terminalen forbinder nu til arbejdsstationen.
Info: Når terminalen er forbundet til en arbejdsstation, er det medarbejderen, der er logget ind i kassen, som registrerer betalingen – ikke medarbejderen, der står med terminalen i hånden.
Kan du ikke se din arbejdsstation, så se afsnittet; Arbejdsstationen vises ikke på terminalen under Fejlsøgning.
Sådan sælger du en vare på terminalen
Step 1:
Åbn kassen i Flexybox-systemet (nr. 1 og nr. 2).
Step 2:
Tryk på Varekartotek (nr. 3).
Vælg vare, og tryk på Ok (nr. 4 og nr. 5).
Step 3:
Tryk på KORT (nr. 6). Mangler knappen, så se afsnittet Undgå dobbeltregistrering, step 4.
Step 4:
Beløbet vises nu på terminalen, og kunden kan betale ved at lægge sit kort på terminalen (nr. 7 og nr. 8).
Step 5:
Tryk på Afslut (nr. 9).
Sådan returnerer du en vare på terminalen
Step 1:
Åbn kassen i Flexybox-systemet (nr. 1 og nr. 2).
Step 2:
Tryk på Retur (nr. 3).
Tryk på Varekartotek (nr. 4).
Vælg vare, og tryk på Ok (nr. 5 og nr. 6).
Step 3:
Tryk på KORT (nr. 7).
Step 4:
Tryk på Ok for at bekræfte retur transaktionen (nr. 8).
Step 5:
Beløbet vises nu på terminalen, og kunden får pengene retur ved at lægge sit kort på terminalen. Terminalen printer en returkvittering.
Tryk på Afslut (nr. 9).
Sådan kommer du tilbage til login
Step 1:
Tryk fem gange i træk i øverste højre hjørne for at komme tilbage til login-siden (nr. 1 og nr. 2).
Sådan sætter du en terminal op til at være håndholdt
Før terminalen kan bruges håndholdt, skal der være oprettet et område. Har du ikke det, så start med afsnittet Sådan opretter du et område nedenfor.
Step 1:
Indtast din korte kode (nr. 1).
Tryk på OK (nr. 2).
Step 2:
Tryk på Vælg tilstand (nr. 3).
Step 3:
Tryk på Håndholdt tilstand (nr. 4).
Step 4:
Vælg område (nr. 5).
Step 5:
Området er nu valgt og står øverst på skærmen (nr. 6).
Step 6:
Dine åbne regninger vises nu på terminalen. Tryk på den regning, der skal betales. Er der ingen regninger, så se afsnittet Sådan opretter du en regning nedenfor.
Step 7:
Tryk på QR-kode-ikonet, hvis kunden skal bruge en loyalty-app (nr. 9).
Tryk på Print mellemregning, hvis du vil printe en mellemregning (nr. 10).
Tryk på Betal nu, hvis hele beløbet skal betales med kort (nr. 11).
Tryk på Manuel betaling, hvis du vil splitte regningen (nr. 12).
Step 8:
Beløbet vises nu på terminalen, og kunden kan betale ved at lægge sit kort på terminalen (nr. 13).
Step 9:
Betalingen er udført, og regningen er afregnet (nr. 14).
Tryk på Print kvittering, hvis kunden vil have en kvittering (nr. 15). Ellers tryk på Spring over.
Step 10:
Er terminalen sat til at logge ud efter fuldført salg, bliver du logget ud nu (nr. 16). Se afsnittet Sådan sætter du terminalen til automatisk at logge ud.
Sådan opretter du et område
Step 1:
Tryk på Opsætning, og tryk derefter på Flexybox Administration.
Tryk på Grundopsætning, og tryk derefter på Systemindstillinger.
Step 2:
Tryk på pilen ved Kassesystem (nr. 1).
Tryk på Håndholdte enheder (nr. 2).
Tryk på Rediger ved Områder (nr. 3).
Step 3:
Tryk på det grønne plus (nr. 4).
Giv området et navn, f.eks. 'Bar' eller 'Restaurant'.
Vælg den arbejdsstation, som salg fra området skal registreres på (nr. 5).
Tryk på OK (nr. 6).
Step 4:
Tryk på OK i vinduet Indstillinger (nr. 7).
Info: Området hører til den afdeling, der er valgt på arbejdsstationen. Derfor skal arbejdsstationen have den rigtige afdeling valgt, før området kan ses på terminalen.
Step 5:
Luk FlexyWork-appen, og åbn den igen.
Vælg området.
Sådan opretter du en regning
Step 1:
Tryk på FlexyPOS, og tryk på Ny regning (nr. 1 og nr. 2).
Step 2:
Tryk på Varekartotek (nr. 3).
Vælg vare, og tryk på OK (nr. 4 og nr. 5).
Step 3:
Tryk på Gem regning (nr. 6).
Step 4:
Regningen vises på terminalen, når skærmen opdateres. Tryk f.eks. på profilbilledet i højre hjørne og derefter på pil tilbage.
Sådan sætter du terminalen til automatisk at logge ud
Bruger mange medarbejdere den samme terminal, kan det være en fordel, at terminalen logger ud automatisk. Bruger én medarbejder terminalen hele aftenen, kan du slå det fra.
Step 1:
Indtast din korte kode (nr. 1).
Tryk på OK (nr. 2).
Step 2:
Tryk på profilbilledet i højre hjørne (nr. 3).
Step 3:
Her kan du vælge mellem to indstillinger:
Log ud ved fuldført salg: Terminalen logger ud efter hvert salg (nr. 4).
Automatisk logud: Terminalen logger ud efter 5 minutter uden aktivitet.
Hvis Nets er nede: Deaktiver automatisk kortvalg
Terminalen vælger normalt automatisk dankort-delen af et kort. Er Nets nede, virker dankort-delen ikke. Så kan du midlertidigt slå automatisk kortvalg fra, så kunden kan betale med Visa/Mastercard-delen af kortet i stedet.
Bemærk! Fluebenet bliver stående – også hvis terminalen genstarter. Husk derfor at fjerne fluebenet igen, når Nets virker igen, så terminalen igen vælger kort automatisk.
Step 1:
Start en betaling som normalt, så terminalen viser skærmen Indlæs kort.
Tryk på de tre streger i venstre hjørne (nr. 1).
Step 2:
Sæt flueben ved Deaktiver under Automatisk kortvalg (nr. 2).
Step 3:
Kunden lægger kortet på terminalen (nr. 3).
Step 4:
Tryk på Debit Mastercard (eller Visa) (nr. 4).
Step 5:
Kunden lægger kortet på terminalen igen (nr. 5).
Step 6:
Terminalen viser en advarsel om at prøve igen. Det er forventet og ikke en fejl.
Tryk på OK (nr. 6).
Step 7:
Kunden lægger kortet på terminalen igen (nr. 7).
Step 8:
Betalingen er godkendt (nr. 8).
Fejlsøgning
Terminalen har godkendt betalingen, men Flexybox viser, at den er fejlet
Hvis terminalen har godkendt betalingen og printet en godkendt kvittering, men kassen i Flexybox viser, at betalingen er fejlet, så er pengene trukket hos kunden.
Opkræv ikke betalingen igen på terminalen – så betaler kunden to gange.
Registrér i stedet betalingen som kontant i kassen, så regningen bliver afsluttet.
Gem den godkendte kvittering fra terminalen, og skriv et notat, så beløbet kan findes ved dagsafslutningen.
Kontakt Flexybox, så vi kan følge op på fejlen.
Fejlbeskeden 'General error' / 'Fejl i opkrævning'
Kan du ikke starte en betaling, men får fejlbeskeden General error eller Fejl i opkrævning, så tjek medarbejderen, der forsøger at lave betalingen:
Medarbejderen skal have en email og en kundekode på sin medarbejderprofil, så medarbejderen er oprettet som identity-bruger. Mangler det, så skriv medarbejderens email og nulstil kundekoden: Hvordan opretter og ændrer jeg kundekode?
Medarbejderens kortkode (kort kode) må ikke være den samme som en anden medarbejders – heller ikke i andre afdelinger. Systemet tillader ikke længere nye dubletter, men gamle kan stadig findes.
Medarbejderprofilen skal være markeret som primær bruger. Åbn medarbejderens profil i CM. Står der en gul bjælke om, at brugeren ikke er primær bruger, så er det årsagen.
Arbejdsstationen vises ikke på terminalen
Arbejdsstationen vises kun, hvis den hører til den afdeling, du valgte, da du satte FlexyWork op.
Vælg den rigtige afdeling på arbejdsstationen.
Genstart FlexyWork-appen, og log ind igen med din korte kode.
Vises arbejdsstationen stadig ikke, så kontakt Flexybox. Det kan være nødvendigt at genstarte Flexybox-servicen, og det gør vi.
Terminalen printer ikke
Tjek, at der er bonrullepapir i terminalen.
Er der papir, så kontakt Verifone og hør, om terminalen er sat op til at kunne printe.
Er der papir, og er terminalen sat op til at printe, så kontakt Flexybox.



























































