Spring videre til hovedindholdet

Sådan ser du afvisningsgrunden på en online betaling

Denne vejledning viser, hvordan du ser afvisningsgrunden for en kortbetaling i Flexybox, samt hvordan du forstår de forskellige typer af afvisninger og fejlkoder.

Opdateret over en uge siden

Se afvisningsgrunden i kundebilledet

Trin 1:

  • Tryk på Vis, og tryk derefter på Kunde- og personalekartotek.

  • Dobbeltklik på kunden.

  • Tryk på Betaling (nr. 1).

  • Til højre kan du se gemte betalingsmetoder.

  • Rul ned til seneste betaling / betalingsforsøg (nr. 2).

Her kan du se følgende oplysninger om transaktionen:

  • Dato og tidspunkt for seneste betalingsforsøg

  • Beløb

  • Ordrenummer (det ordrenummer der sendes til Frisbii)

  • Transaktionsstatus (f.eks. afvist)

  • Afvisningstype (f.eks. Hard decline)

  • Indløser (acquirer) og indløserkode

  • Fejl- eller statusbesked

Eksempel

I eksemplet er den seneste transaktion kørt den 3. december kl. 13.19, hvor betalingen er blevet afvist. Afvisningen er markeret som Hard decline, og fejlbeskeden angiver, at kortet er udløbet.

Statusfeltet øverst viser samtidig, at kortet er inaktivt og udløbet. I dette tilfælde skal medlemmet registrere et nyt kort, hvorefter betalingen igen kan opkræves.

Kategorier af afvisninger

Afvisningskoder ved kortbetalinger inddeles typisk i tre hovedkategorier, som forklarer, hvorfor transaktionen er fejlet.

Hard decline (uigenkaldelig fejl)

Kortet er permanent afvist, og fremtidige forsøg med samme kort vil fejle.

Typiske årsager:

  • Kortet er udløbet

  • Kortet er spærret, stjålet eller meldt bortkommet

  • Kortoplysningerne er ugyldige

Handling: Kunden skal oprette et nyt betalingskort.

Soft decline (midlertidig fejl)

Betalingen er afvist denne gang, men kan muligvis gennemføres ved et senere forsøg.

Typiske årsager:

  • Manglende dækning

  • Midlertidig afvisning hos indløser

Handling: Betalingen kan forsøges igen senere.

Processing error

En teknisk fejl i kommunikationen mellem Frisbii Pay og indløseren. Fejlen skyldes ikke nødvendigvis kundens kort.

Handling: Betalingen kan ofte forsøges igen, eller kræver teknisk fejlsøgning.

Transaktionsfejl fra Frisbii Pay

Hard declines

Uigenkaldelige kortfejl – fremtidige forsøg vil fejle.

Fejlkode

Beskrivelse

credit_card_expired

Kortet er udløbet

declined_by_acquirer

Afvist af indløser

credit_card_lost_or_stolen

Kort meldt bortkommet eller stjålet

credit_card_suspected_fraud

Mistanke om svindel

refund_amount_too_high

Refusionsbeløb for højt

authorization_expired

Autorisation udløbet

authorization_amount_exceeded

Beløb overstiger autorisation

authorization_voided

Autorisation annulleret

sca_required

Kræver stærk kundeautentifikation (3D Secure)

risk_filter_block

Blokeret af risikofilter

Soft declines

Midlertidige fejl, hvor fremtidige forsøg kan lykkes.

Fejlkode

Beskrivelse

insufficient_funds

Utilstrækkelige midler

settle_blocked

Afregning blokeret af indløser eller gateway

Processing errors

Tekniske fejl i behandlingskæden.

Fejlkode

Beskrivelse

acquirer_communication_error

Kommunikationsfejl med indløser

acquirer_error

Fejl hos indløser eller gateway

acquirer_integration_error

Integrationsfejl

acquirer_authentication_error

Ugyldige loginoplysninger

acquirer_configuration_error

Konfigurationsfejl

acquirer_rejected_error

Afvist pga. beløbs- eller regelbegrænsning

Nets fejlkoder

Nets returnerer en række standardiserede fejlkoder, som kan ses under Tekniske oplysninger.

Eksempler:

  • 101 / 201 – Kort udløbet

  • 116 – Ikke tilstrækkelige midler

  • 102 / 202 – Mistanke om svindel

  • 200 – Do not honour

  • 906–913 – Midlertidige systemfejl (kan ofte forsøges igen)

Disse koder bruges til at identificere, om der er tale om en permanent eller midlertidig afvisning.

Clearhaus fejlkoder

Ved brug af Clearhaus som indløser kan der forekomme yderligere fejlkoder.

Eksempler:

  • 40135 – Kort udløbet

  • 40413 – Manglende dækning

  • 40412 – Kort stjålet eller bortkommet

  • 40310 – 3D Secure-godkendelse fejlet

  • 50000 – Systemfejl hos Clearhaus

Opsummering

  • Afvisningsgrunden findes under Fanen Betaling i kundebilledet.

  • Brug afvisningstypen (Hard/Soft/Processing) til hurtigt at vurdere næste handling.

    • Hard declines kræver som regel et nyt kort.

    • Soft declines og processing errors kan ofte forsøges igen.

    • Detaljerede fejlkoder findes under Tekniske oplysninger.

Besvarede dette dit spørgsmål?